I et skridt, der vækker global bekymring for international sikkerhed, gennemfører Folkerepublikken Kina den største militære oprustning set siden Nazityskland i 1930’erne.
Rapporten, offentliggjort af sikkerhedseksperten Chuck DeVore, beskriver den hastige styrkelse af Kinas militær og dets voksende globale trussel.
En Uovertruffen Militær Ekspansion
Ifølge DeVore, som er direktør for nationale initiativer ved Texas Public Policy Foundation, investerer Kina massivt i sin militære kapacitet. Han fremhæver, at Kinas atomvåbenarsenal er i hurtig vækst og forventes at nå mindst 1.000 atomstridshoveder inden 2030, med mulighed for at overstige dette antal.
Den kinesiske flåde, selvom den er mindre i tonnage, har allerede overgået den amerikanske flåde i antal skibe, hvilket afspejler Kinas imponerende skibsbygningskapacitet, som er omkring 250 gange større end USA’s.
Derudover har Folkets Befrielseshær (PLA) markant udvidet sit arsenal af missiler. Blandt de nye våben er:
- 50 nye interkontinentale ballistiske missiler (ICBM’er), hvilket bringer det samlede antal op på omkring 400.
- 300 mellemdistance ballistiske missiler.
- 100 langdistance krydsermissiler.
USA’s forsvarsministerium (DOD) bekræfter også, at Kina i øjeblikket har mere end 600 operationelle atomstridshoveder, med en ambition om at overstige 1.000 inden udgangen af årtiet.
Militære Ambitioner og Global Rivalisering
DeVore sammenligner Kinas nuværende militære oprustning med genoprustningsprogrammet, der blev udført af Nazityskland i 1930’erne under Adolf Hitler. Han advarer om, at ud over atom- og konventionelle våben investerer Kina også i psykologiske krigsførelsesoperationer for at udvide sin globale indflydelse.
Den accelererede militære opbygning sker samtidig med, at USA, ifølge DeVore, har brugt mere end 5,4 billioner dollars på krige og “nationsopbygning” gennem de seneste årtier, hvilket har givet Kina mulighed for at konsolidere sine strategiske ambitioner.
Geopolitisk Rivalisering med USA
Mens Biden-administrationen kritiseres for sin mere forsonlige tilgang til Kina, har den nyvalgte præsident Donald Trump lovet hårdere tiltag både på handelsområdet og i militær kontrol. Observatører spekulerer i, at Kinas militære oprustning kan være en forberedelse på en Trump-præsidentperiode, der forventes at indføre strengere politikker.
Global Indvirkning
Kinas voksende militære styrke vækker bekymring ikke kun i USA, men også globalt, især i Indo-Stillehavsområdet, hvor nabolande frygter for regional stabilitet. Eskaleringen fremhæver en stadig mere skrøbelig magtbalance med muligheden for en ny form for kold krig i horisonten.
Kilder
- The Federalist
- Texas Public Policy Foundation
- USA’s forsvarsministerium (DOD)
Denne artikel er udarbejdet på baggrund af verificerede oplysninger og gennemgået af vores redaktionsteam.
